6.2.1Afmærkning af indgangspartier

Det kan være en udfordring for blinde og svagsynede at finde indgangspartiet i en bygning. Farver og god, men ikke blændende belysning kan bruges bevidst for at fremhæve vigtige områder som indgangsdør, ringklokke, dørhåndtag og lignende. Når disse elementer står tydeligt frem og i kontrast til omgivelserne, er det lettere for personer med synshandicap at orientere sig og finde indgangen.

God og retningsgivende belysning ved indgangspartiet gør det muligt for svagsynede at læse husnummer samt navneskilt, hvis disse i øvrigt er udformet, så svagsynede kan læse dem, samt finde dørtelefon, ringeklokke, døråbner, dørlås, dørgreb, brevsprække mm.

En fontæne eller anden form for skulpturel udsmykning ved indgangen, hvor lyd indgår som en del af det kunstneriske udtryk, vil hjælpe blinde og svagsynede med at orientere sig.

For at hjælpe blinde og svagsynede med at finde indgange, skal arealet ud for alle yderdøre (inkl. døre ved flugtveje og nødudgange i stueetagen samt have-, altan- og terrassedøre) markeres tydeligt taktilt med en kontrastfarve til den omkringliggende belægning. Det anbefales, at den taktile belægning etableres som et anlagt opmærksomhedsfelt, da det er mest følbart med fodsålen og den hvide stok.

Hvis der anvendes skraberiste, skal de etableres i niveau med den omgivende belægning, hulstørrelse eller maskestørrelse på den smalle led må højest være 9 mm, så den hvide stok ikke går igennem risten.

Blinde med førerhund kan have særlige problemer med metalriste, idet førerhundes kløer kan sætte sig fast i metalristen og brække af. Der bør derfor søges andre løsninger.

Billede af rist foran indgang ved Handicaporganisationernes Hus. Udvendig ledelinje er forbundet med ledelinjen, og tæppe er anlagt som opmærksomhedsfelt indenfor.
En rist kan bruges som et opmærksomhedsfelt. Her giver risten information om et indgangsparti.

Anbefaling:

  • Ved indgangspartiet skal der være god og ikke blændende belysning, og indgangspartiet skal belyses stærkere end resten af adgangsvejen. Luminanskontrast mellem indgangsparti og facade skal være minimum 0,4, og indgangspartiet skal være belyst med minimum 150 lux om natten, mens der om dagen skal være placeret flere stærkt lysende armaturer helt ude i selve indgangene.
  • Niveauet den første meter ind i bygningen skal være på 4-5000 lux, men herefter falde til normalt niveau. Grunden hertil er, at solskin er op til 110.000 lux, så 5000 lux = 22:1 altså lige akkurat til at se.
  • En anden måde er at placere et antal klare halogenglødelamper i en lille klynge i indgangspartiet. Den høje luminans fra selve glødetråden er en rigtig god vejviser for det svækkede øje.
  • Lyskilder ved indgangspartier skal være afskærmede, så de ikke blænder, og de skal have gode farvegengivende egenskaber, UGR under 15 og farvegengivelse PÅ MINIMUM Ra 96
  • Dørtelefon, ringeklokke, døråbner, dørlås, dørgreb, brevsprække m.m. skal have en luminans på 5:1 – 25:1 enten ved hjælp af lys eller farve, så de er lette at lokalisere for personen med synshandicap.
  • Husnummer og navneskilt bør belyses med særskilt rettet lyskilde min. 5:1 i forhold til omgivelserne.
  • Brat overgang ved indgangen mellem stærkt lys og mørke over 25:1 skal undgås.
  • Der bør udlægges en naturlig eller anlagt ledelinje fra fortov frem til indgangspartiet, for at lette orienteringen.
  • Arealet ud for alle yderdøre markeres med et opmærksomhedsfelt med en kontrastfarve til den omkringliggende belægning. Opmærksomhedsfeltet bør have en forskel i lysrefleksionsværdi LRV på 60.
  • Chaussésten anbefales ikke, da de er svære at skelne fra anden belægning og mærke med den hvide stok og fodsålerne.
  • Der bør etableres en ledelinje fra fortov frem til indgangspartiet.
  • Der kan anvendes en skraberist, der etableres i niveau med den omgivende belægning, hulstørrelse eller maskestørrelse på den smalle led må højest være 9 mm. Jf. BR 18 2 51.
  • Kontrastfarver bruges til at fremhæve vigtige områder som indgangsdøren, ringklokken, dørhåndtaget, kaldeanlægget og lignende brugselementer.
  • Skulptur eller fontæne med lyd kan hjælpe blinde og svagsynede med at finde indgangen.
  • Bærende søjler må ikke udgøre en hindring for adgangen til bygningen. Søjlerne skal være tydeligt mærket eller være designet, så de i stedet hjælper med at identificere indgangen.

6.2.1.1 Afmærkning af glaspartier

Glaspartier er vanskelige at opfatte for blinde og svagsynede, men også for normaltseende. Glas kan, når der er lys på begge sider, opfattes som et hul i facaden, med stor risiko for kollision. Derfor bør alle glaspartier samt glasdøre markeres med en kontrastfarve og -materiale i forskellig højde. Nogle svagsynede ser lige frem i øjenhøjde, og andre orienterer sig langs gulvet med øjne og stok.

Lyse farver kombineret med mørke farver gør det muligt at se markeringen i dagslys og i svagere kunstlys.

Anbefaling:

  • Glaspartier og glasdøre skal markeres i øjenhøjde (1,6 m), i højde med dørgreb (1,0 m), og i stokkehøjde (0,2 m), så partiet eller døren træder visuelt frem.
  • Anvendes prikker, logo eller anden grafik, skal markeringerne være i reflekterende materiale og så store (gerne 0,1- 0,2 m), at de er synlige og sidde så tæt, at de opfattes som en ret linje.
  • Forskel i lysrefleksionsværdi bør være mere end 60.

6.2.1.2 Låsesystemer

For blinde og svagsynede er det væsentligt, at såvel låsesystemer som forskellige adgangssystemer er lette både at betjene og lokalisere.

Adgangssystemer i form af kort- og kodesystemer skal befinde sig ved siden af et eventuelt låsesystem, hvor de to ting ikke er integreret, og i en højde af 1 - 1,30 m over gulv/terræn. Hvor der er tale om en integreret løsning, skal systemet anbringes tæt på dørkarmen i en højde af 1 - 1,30 m over gulv/terræn. Adgangs- og låsesystemer skal have en kontrastfarve og være godt oplyst.

Mange adgangssystemer er komplicerede og ikke særlig brugervenlige for blinde og svagsynede. Dette gælder f.eks. systemer, hvor man skal benytte kort med magnetstribe. Kortsystemer, der kræver, at et kort indføres i en læser fra bunden eller fra en skæv vinkel, og hvor det ikke klart fremgår af kortet, hvilken ende der skal stikkes ind hvor, kan være meget vanskelige at benytte. Sådanne systemer bør derfor undgås, hvis det er muligt. Det er bedre med et kontaktfrit chipkortsystem, hvor kortet blot skal føres hen i nærheden af den elektroniske læserenhed.

Hvis adgangssystemet opererer med en kode og et numerisk tastatur er det vigtigt, at trykknapperne på tastaturet ikke er for små, og at tallene er tydelige. Trykknapperne må heller ikke være så følsomme, at man kan komme til at aktivere dem ved en fejltagelse. Tastaturet skal have layout som en telefon med 1, 2, 3 foroven, da mange blinde og svagsynede kender trykknappernes opstilling på en telefon. 5-tasten skal ligeledes være særligt fremhævet, så man kan lokalisere de øvrige knapper ud fra denne.

For at særligt svagsynede kan benytte sådanne systemer er det endvidere vigtigt, at sådanne systemer er specielt godt oplyst. (jf. det Europæiske Tilgængelighedsdirektiv (EAA), 2019)

6.2.1.3 Porttelefoner og tilkaldeanlæg

Porttelefoner og tilkaldeanlæg skal være udført og placeret således, at blinde og svagsynede let kan finde dem. Sådanne systemer bør placeres på dørkarmen i umiddelbar nærhed af eventuelle dørhåndtag modsat hængselssiden, da dette er det mest naturlige sted at søge efter dem.

Tal i betjeningspanel m.m. skal have layout som en telefon med 1, 2, 3 foroven, da mange blinde og svagsynede kender trykknappernes opstilling på en telefon. 5-tasten skal ligeledes være særligt fremhævet og markeret med taktil identifikation, så man kan lokalisere de øvrige knapper ud fra denne.

Anbefaling:

  • Porttelefoner og tilkaldeanlæg bør placeres i en højde på mellem 90 og 120 cm over gulv/terræn min 0,5 m fra indvendige hjørner.
  • Porttelefoner og tilkaldeanlæg bør placeres modsat dørens hængsler. Herved bliver afstanden til dørhåndtag mindst mulig og betjeningen lettes. Samtidig har blinde lettere ved at finde anlægget.
  • Porttelefoner og tilkaldeanlæg skal være godt belyst.

6.2.1.4 Vindfang

I smalle vindfang kan blinde og svagsynede risikere at blive klemt mellem indad- og udadgående døre. Udfordringen er størst for blinde med førerhund.

For at blinde og svagsynede kan finde vej fra yderdør til inderdør i et vindfang, bør gulvfladen mellem dørene etableres med en naturlig ledelinje, dvs. med en farve og overfladestruktur, der står i kontrast til resten af gulvet.

Anbefaling:

  • Vindfang skal etableres så store, at blinde og svagsynede ikke kan komme i klemme mellem de indad- og udadgående døre. For at sikre dette bør dørene være hængslet i samme side og åbne i samme retning.
  • Opdeling af særskilt ind- og udgang er mest optimalt.
  • Gulvfladen mellem dørene gives en farve og overfladestruktur, der står i kontrast til resten af gulvet.