6.2.3Belysning i bygninger

Lys er en vigtig brik i det puslespil, der danner opfattelsen af en bygnings indre og ydre miljø. Godt lys er helt nødvendigt, hvis man skal se noget som helst, både med og uden synshandicap.

Alle lyskilder skal være afskærmede og placeret således, at blænding undgås. Til almenbelysningen kan man med fordel anvende Uplight, loftet skal dog være i en lys farve, der ikke opsluger eller spejler lyset. Lyskilder med gode farvegengivende egenskaber skal anvendes for at sikre, at farver og kontraster udnyttes bedst muligt.

Billede af en trappe, som illustrerer, hvordan en 20-årig opfatter et objekt.Billede af en trappe, som illustrerer, hvordan en 80-årig opfatter et objekt.
Billederne illustrerer, hvordan en 20-årig hhv. en 80-årig opfatter samme objekt, under samme lysforhold. En 80-åring har brug for meget bedre lyskvalitet end en 20-årig. Dvs. rettet lys med variation, så trinene f.eks. er tydeligt mørkere på stødene og lysere på trinfladen eller omvendt. Foto: Norges Blindeforbund, Estetisk, trygt og tilgjengelig – en veileder for riktig utforming av bygg, 2013.

Synsskarphed, kontrastskelneevne og adaptationshastighed falder alle med alderen, men det er fra ca. 40 års-alderen og frem, at de store ændringer sker. En forbedring af synsmuligheden i disse tilfælde vil være at indføre nogle store luminansspring (uden blænding) f.eks. 1:5-1:10. Et øget lysniveau i sig selv vil på ingen måde hjælpe det gamle eller handicappede øje til at se trinnenes placering og form.

Anbefaling:

  • Eksempel: i et undervisningslokale med almen belysning på 200 lux, vil det være hensigtsmæssigt at give eleven med et synshandicap en arbejdslampe, der kan lyse med 1.000-3.000 lux på bordet. Et højere generelt niveau i hele lokalet vil ikke hjælpe ret meget, hvorimod forskellen vil. Hvis læreren mest opholder sig i den ene ende af lokalet, vil det være rigtig godt at placere nogle spots for at fremhæve underviserens bevægelser. Gerne på ca. 600 lux (1:3) eller herover.
  • Gangarealer 200 lux.
  • På selve arbejdspladsen og kun dér 2.000 – 4.000 lux.
  • For børn med lille synsstyrke eller lille synsfelt kan styrken i de fleste tilfælde sættes ned, især hvis lysfarven har en farvegengivelse på min. Ra 96.
  • Men ved nærsynsopgaver (læsning, håndarbejde etc.) bør styrken være helt oppe på 1.500-3.000 lux.

Den belysningsstyrke, der er nødvendig, afhænger naturligvis også af, hvor lyse de omgivende overflader er, det vil f.eks. sige, om det rum, man befinder sig i, er lyst eller mørkt. Belysningsstyrken afhænger imidlertid af øjnene, der ser, og nogle kan have behov for større, og andre for mindre belysningsstyrker. Derfor er differentierede anlæg med arbejdslamper til den enkelte at foretrække.

Da lys aftager med kvadratet på afstanden, er det en betydelig ændring i lysniveau, der kan udføres med en lille ændring af arbejdslampens afstand til genstanden.

Hvis man halverer afstanden fra f.eks. 1 m til 0,5 m, vil der være 4 gange så højt et lysniveau på genstanden som før. Hvis man placerer samme lampe 0,25 m fra genstanden, vil der være 16 gange så højt et niveau på genstanden. Man går i dette eksempel let fra 200 lux til 3.200 lux.

Det skulle dække langt de flestes behov.

For personer med et synshandicap, der er lysoverfølsomme, skal belysningsstyrken f.eks. ikke være så høj som angivet ovenfor. Dette vil nemlig genere deres øjne og skabe ubehag. Disse ønsker mindre lys, der ligger i den røde (varme) ende af lysskalaen med 2.700 Kelvin – eller 3.000 K – og så med moderat meget lys, eller en lampe med en lysgiver i 4.000 K, og så kun lidt lys.

*K = Forkortelse for Kelvin. Farvetemperaturen måles i Kelvin. Lav farvetemperatur angiver "varmt" lys, f.eks. har en glødelampe en farvetemperatur på ca. 2.700 K, mens der findes lysstof rør, som har farvetemperaturer fra ca. 2.700-7.000 K. Høje farvetemperaturer (over 3.000 K) benævnes "koldt lys".